Velkommen til “matematisk vægttab”

Ved Jakob Stoustrup, Professor, PhD.

På denne side fortæller jeg om den metode til vægtregulering, der er beskrevet i min artikel på IFAC’s Blog. Blog-artiklen var baseret på den personlige erfaring jeg fik ved at anvende resultater fra mit forskningsområde, reguleringsteori, for at nå mit personlige mål om at slippe af med en mindre overvægt.

Min artikel har fået stor medieomtale, og det er jeg meget smigret over. Jeg vil dog gerne fremhæve, at jeg egentlig bare har genopdaget stumper af viden, der har været kendt meget længe. Hvis min formidling af disse til et bredere publikum har været udbytterigt for nogen, gør det mig selvfølgelig både glad og beæret.

Jeg har fået rigtig mange henvendelser med spørgsmål. Jeg vil prøve her at beskrive metoden skridt-for-skridt og besvare nogle af de mange spørgsmål.

Her er et overblik over metoden:

  1. Start med at måle din vægt en aften efter dagens sidste måltid. Denne vægt er udgangspunktet, f.eks. 83.0 kg.
  2. Sæt et slutmål og et antal dage til at nå målet, f.eks. 80.0 kg og 30 dage.
  3. Udregn det tilsvarende daglige vægttab, f.eks. 3 kg = 3000 g på 30 dage svarer til 100 g pr. dag.
  4. Udregn for hver dag det daglige mål efter vægttab, f.eks.
    • 1. aften: 83.0 kg (startvejning)
    • 2. aften: 82.9 kg (100 g lavere)
    • 3. aften: 82.8 kg
    • 4. aften: 82.7 kg
    • 30. aften: 80.1 kg
    • 31. aften: 80.0 kg (slutmål)
  5. Nu går metoden i gang! Du skal veje dig hver morgen, f.eks. 81.8 kg om morgenen på dag 2. Det betyder, at du kan spise mindst 82.9-81.8 = 1.1 kg på dag 2.
  6. Du skal nu veje din mad. F.eks. kan du planlægge at spise 1.1 kg som 300 g morgenmad, 300 g frokost og 500 g aftensmad.
  7. I løbet af dagen taber du dig yderligere. Du skal derfor veje dig igen inden du spiser dagens sidste måltid. Der vejer du f.eks. 82.2 kg på dag 2. Det betyder, at du skal spise præcis 82.9-82.2 kg = 700 g på dagens sidste måltid. Lige efter dette måltid skal du præcist veje dagens måltal, altså f.eks. 82.9 på dag 2.
  8. De følgende dage skal du gøre præcis det samme:
    • Vej dig om morgenen
    • Træk morgenvægten fra dagens måltal
    • Planlæg dagens måltider ud fra forskellen
    • Vej dig igen om aftenen, lige før det sidste måltid
    • Træk aftenvægten fra dagens måltal
    • Spis præcis denne forskel til dagens sidste måltid
    • Nu skulle du præcis have ramt dagens måltal!
  9. Efter det planlagte antal dage vejer du præcis den ønskede slutvægt! Det er vigtigt at ramme præcist hver dag – altså hverken at veje under eller over det på forhånd bestemte måltal.
  10. Når du har nået målet, er måltallet herefter fast, f.eks. 80.0 kg. Metoden fortsætter præcist som før, men nu med dette faste måltal!
weightctrlpilot
Figuren viser resultaterne under mit pilotforsøg. De første dage taber jeg mig lidt for meget. Senere kommer jeg en enkelt gang til at spise for meget. Ellers rammer jeg hver dag målet helt præcist ved at veje min mad.

Bog

På Facebook-gruppen “Matematisk vægttab” (se nedenfor), har jeg modtaget et stort antal opfordringer til at skrive en bog, der forklarer metoden. Derfor endte jeg med at sige ja til et tilbud fra Gyldendals forlag om at udgive en sådan bog. Jeg har skrevet bogen sammen med min datter Anna Lei Stoustrup og med hjælp fra journalist Søren Frandsen. Bogen udkom marts 2018 på Gyldendals forlag. Her er et link:

Matematisk vægttab: Vej din mad og tab dig – Garanti for vægttab

 

iPhone-app

En app til at udregne løbende måltal og opsamle måltal er tilgængelig på Apples App Store:

iPhone app

Her er en dansk hjælpeside for iPhone-appen:

Hjælpeside

Der findes ikke p.t. apps til andre platforme, men brugerne på nedenstående Facebook-grupper har udviklet nogle nyttige regneark, der tjener samme formål.

 

Facebook-gruppe:

Matematisk vægttab

Gruppen er lukket, men optager gerne (seriøse) nye medlemmer.

Litteratur:

Der er flere, der har gjort mig opmærksom på, at en metode, der har mange lighedspunkter med min, er publiceret i:

John Walker: The Hackers’s Diet: How to lose weight and hair through stress and poor nutrition, 1991.

Det er en meget velskrevet reference, der kan anbefales.

Hans Schjær-Jacobsen har skrevet en manual til varig vægtreduktion ved anvendelse af Prædiktiv Styring.

En fremragende beskrivelse af fysikken bag vægttab kan findes i dette TEDx-foredrag: The mathematics of weight loss | Ruben Meerman | TEDxQUT.

11 kommentarer til “Velkommen til “matematisk vægttab””

  1. Virkelig interessant og intuitivt meget logisk 😊 Er praktisk spørgsmål; (hvor) kan man finde badevægte, der er så præcise?

    Like

  2. Hvorfor må man ikke tabe mere end den ønsket vægt. Vi har sat som mål, at tabe 200 gram pr. Dag. Hvis min mand skulle have nået sin ønsket vægt i går, så skulle han til aftensmad alene have spist 1 kg mad. Det er jo ikke realistisk at skulle spise så meget. Det skal siges, at han er skraldemand, så han går/løber 25-30 km om dagen. Skal vi så bare ændre hans mål til f.eks. 400 gram pr. Dag eller?
    Kan man ikke bare ændre ønsket vægttab, hvis man har tabt mere end målet. Vi har ikke manglet mad.

    Like

    1. Hej Susan,

      Det er ikke tvingende nødvendigt at spise op til målvægten hver dag. Anbefalingen om at ramme målvægten skyldes, at det normalt ikke er en god ide at tabe sig for hurtigt. For de fleste er 100-200 g om dagen et passende mål. 400 g lyder for mig for ambitiøst, men jeg er hverken læge eller diætist.

      Mvh Jakob

      Like

    1. Kære Trine,

      Jeg har skam slet ikke offentliggjort sådan et Excel-ark 🙂

      Hvis du bruger Facebook, vil jeg anbefale dig at melde dig ind i en af de to grupper, jeg henviser til. Der deler brugerne rigtig gode regneark, og er søde til at hjælpe hinanden med at bruge dem.

      Mvh Jakob

      Like

Skriv en kommentar